Læreplaner

Børnehuset Jernbanegade

Børnehaven 3-6 år.

Børnehusets pædagogiske mål.

Personalet i Børnehuset tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og behov og ressourcer og søger gennem alderssvarende krav at fremme barnets selvstændighed, ved gradvist at gøre barnet ansvarlig for egne handlinger. Børnene skal være omgivet af stabile og nærværende voksne, der udviser respekt for barnets baggrund, behov, følelser og meninger. Barnet skal opleve voksne, der kan etablere en meningsfuld samtale ud fra barnets behov, så barnet føler sig værdsat, oplever tryghed, omsorg og føler sig forstået. Personalet viser i egne handlinger og personlige kvaliteter at tolerance og medmenneskelig accept er afgørende for at kunne være en ansvarlig voksen i alle samarbejdsrelationer.

Målsætning for ledelse og samarbejde.

Børnehusets bestyrelse fungerer efter de mål, der er fastsat i serviceloven & 8, stk.2,3,4,5.

Der skal foregå en fortsat faglig udvikling af personalet, så der kan ydes en faglig og personlig overfor børn og forældre. Personalet skal have ressourcesyn i stedet for mangelsyn. Personalet skal i al samarbejde vise åbenhed og forståelse for kulturelle som personlige forskelle.

Igennem åbenhed skabes tillid. Samarbejde mellem forældre og personale bygger på gensidig respekt og accept og ressourcer.

For at sikre et godt samarbejde betragtes forældrenes start i institutionen som lige så vigtig som barnets. Det er i den sammenhæng personalets opgave at formidle institutionens pædagogiske principper.

Det pædagogiske arbejde i Børnehuset er opdelt i en række pædagogiske arbejdsområder, der udvikler barnets kompetencer, med henblik på at styrke barnets alsidige personlige udvikling og arbejde ud fra et helhedssyn på barnet.

Herved kan de kompetencer, som bestyrelse og personale har prioriteret som væsentlige for et godt børneliv, give børnene et værdifuldt børneliv og give børnene mulighed for at få et bredt repertoire af dagligdags erfaringer og videnserfaring, så barnet kan fungere på en god og aktiv måde i både sociale og kulturelle sammenhæng.

Lærerplanen giver forskellige forslag til at skabe mulighed for at børnene kan skabe betydningsfulde erfaringer om sig selv og barnets omverden.

Herunder

Være med i sociale sammenhæng med andre børn og voksne, der gør verden underlig, sjov og spændende.

Blive set og få støtte til at udvikle et stadig mere nuanceret kendskab til sig selv og andre.

Barnet gives mulighed for at opleve sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet.

Anerkendes og respekteres som de personer de er, og de oplever at høre til

Oplever tryghed og tillid k deres relation til både voksne og børn i dagtilbuddet.

Opnår omsorg og respekt og udvikler konstruktive tilknytningsrelationer til andre.

Dokumentation er at fastholde vigtige øjeblikke i den pædagogiske proces, som kan være nyttige i den videre udvikling og have betydning for barnet og dets forældre, for pædagoger, for politikerne og samarbejdspartnere i nærmiljøet.

Dokumentation af pædagogisk arbejde er som at have vand i hånden, det flyder væk, men man skal iagttage i øjeblikket, da det let bliver gennemsigtigt, og umuligt at fastholde synligt.

Hvad skal dokumenteres og hvad har betydning for den videre proces. Vi skal arbejde med det væsentlige, det der gør en forskel i barnets udvikling. Hvad der er væsentligt må afgøres i en dialog med barnet, i situationen og i relation til den øvrige pædagogiske proces. Ligesom barnet kan fremvise vigtige billeder fra sommerferien for at fastholde indtrykkene kan dokumentation i den pædagogiske sammenhæng holde sammen på betydningsfulde elementer i barnets individuelle og fælles hverdagsliv.

Afhængig af den pædagogiske fokus og formål kan dokumentationen antage forskellige former og omfang. Den kan være skriftlig, billedlig, video, eller helt konkret. Den kan være specifikt afgrænset til særlige opgaver eller enkelte pædagogiske aktiviteter, helhedspræget og procesorienteret.

Vi har valgt at bruge video, lockbog hvori vi beskriver ændringer eller udvikling. som den væsentligste dokumentationsmåde.

Dokumentation af pædagogiske aktiviteter og projekter kan eksempelvis være forskellige former for bøger med fortællinger af eller om børn, mapper med fotos eller tegninger med relevante udsagn og fortællinger .Det kan være videooptagelser til fastholdelse af vigtige begivenheder med efterfølgende analyse og fortolkning. Børnenes egne udsagn og fortællinger vil ligeledes være en vigtig dokumentation, der viser hvad børnene tænker og føler omkring deres hverdag. Børnene har i børnehaven deres eget fotoalbum, som fortæller deres historie. Denne vil vi udbygge så børnene over tid kan føje en ny historie til.

Dokumentation i forældre -og offentlig perspektiv.

Dokumentation er vigtig til meningsfulde samtaler med forældre omkring børnene. Dermed er dokumentation vigtig i forældresamarbejdet, da vi derigennem synliggør indholdet i børnenes institutionsliv overfor forældrene . Derigennem får forældrene større mulighed for at kunne deltage i samarbejdet omkring deres børn og eksempelvis kan komme med ideer til netop det, der er relevant i forhold til deres børn.

I et bredere perspektiv kan dokumentation være med til at gøre børnenes kultur og betydningsfuldhed synlig i lokalmiljøet. Den kan give pædagogerne mulighed for at indgå i dialog med andre, forvaltning, politikere om mål, midler og ressourcer.

Lærerplanen i Børnehuset er opdelt i to områder en for de 0-3 årige og en for børnehaven for de 3-6 årige.

Allerede det første smil kan ses som begyndelsen til, at barnet danner sin indre bevidsthed og identitet. Gennem smil/gensmil får det lille barn sine første følelser som en unik person, der har relationer til andre mennesker og har indflydelse på samspillet mellem mennesker. Alle børner født med lige ret til at udvikle de anlæg og evner, de har.

Det er derfor væsentlig for det spæde barns udvikling, at det mødes af voksne, der er opmærksomme på barnets følelser og behov. Barnets opfattelse af sig selv er afhængig at blive mødt af nære voksne, der forstår og respekterer barnets måde at udtrykke sig på. Barnet har brug for voksne, der hjælper det til at tolke indre tilstande og omsætte disse til bevidste handlinger og følelsesmæssige reaktioner. Barnet har brug for at forstå og indleve sig i sig selv, som grundlag for at indleve sig i andre.

At barnet bliver set og får støtte til at udvikle et stadigt mere nuanceret kendskab til sig selv og andre:

Erfarer sig ansvarligt passet på og holdt af og værdsat som en værdifuld del af fællesskabet.

Barnet er med i en social sammenhæng med andre børn og voksne, som gør verden stor, sjov, underlig og spændende.

Kropsbevidsthed.

Selvopfattelse

Forståelse for omverdenen.

At barnet udvikler kropsbevidsthed og mærker sine egne følelser

At barnet oplever trygge rammer, forudsigelige voksne og at barnet oplever sig unikt.

Barnet udviser nysgerrighed i forhold til daglige aktiviteter og udviser fantasi i leg.

Udvikler kendskab til sin krop og kan pege på bestemte kropsdele og give udtryk for egne følelser.

Barnet viser glæde og tryghed ved at være i institutionen, henvende sig til de voksne, og oplever den voksne som tryghedsskaber

Barnet tager initiativ til leg og handling i samspil med børn og voksne.

Tætte relationer til en voksen, der sætter ord på følelser og handlinger og bekræfter barnets sindstilstand.

De voksne ser, registrerer og tilpasser sig barnets følelsesmæssige sindstilstand, så barnet oplever sig forstået.

Den voksne tilbyder og appellerer til handling, samspil og giver lov til det forudsigelige men også det spontane.

Logbog, hvor ændringer nedskrives

Med Marte Meo metoden 2x årligt videofilmes kontaktpædagogen og barnet, hvor barnets udvikling og den voksnes samspil med barnet iagttages.

I Barnets bog isættes foto af barnet i samspil med andre.

Løbende evaluering på personalemødet.

Ændringerne noteres og drøftes på personalemøder.

Den sociale kompetence har nær sammenhæng med barnets alsidige udvikling. Det er den sociale forståelse, der gør, at barnet bliver i stand til at tolke andre menneskers følelser, reaktioner og adfærd.

Udtrykket sociale kompetencer er grundlæggende ladet med positive værdier. Det siger noget om at børn har gode forudsætninger, kan handle socialt, kan lære nye færdigheder, ja allerede har færdigheder. Men hvad man opfatter som socialt kompetent adfærd er afhængig af barnets alder. Socialt kompetence er ikke det samme som blindt at kunne tilpasse sig. I nogle sammenhænge er et barn, der kan tilpasse sig socialt kompetent, mens tilpasning i andre tilfælde kan opfattes som direkte inkompetent adfærd. Ikke mindst når tilpasning virker blokerende for barnets udvikling i øvrigt.

Anerkendes og respekteres som de personer de er og oplever at have et tilhørsforhold til

Barnet oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne i i dagtilbuddet.

Oplever omsorg og respekt og udviklet konstruktive tilknytningsrelationer til andre voksne og børn herunder at give og tage.

Barnet møder andres følelsesmæssige udtryk og behov, og barnet udtrykker det samme.

Respekt og anerkendelse

At barnet oplever sig selv som værdsat og værdifuld

At barnet oplever nærhed, tryghed og tillid

At barnet oplever sig som velplejet både psykisk og fysisk.

At barnet lærer og anerkender sin egen følelsesmæssige stemning og kan vise empati.

At barnet viser glæde og turde være på, og barnet udviser general trivsel.

At barnet viser glæde og initiativ og trives. Spiser og sover i overensstemmelse med dets alder. At barnet udviser nysgerrighed

At barnet viser glæde og initiativ i forhold til andre børn og voksne, og at et toårigt barn kan vente på tur.

Viser følelser og glæde og udviser empati.

At den voksne viser anerkendelse af barnet og har empati, der fortæller at den voksne kan lide barnet.

Ansvarsbevidste voksne, der sørger for en god regelmæssig, forudsigelig hverdag.

At de voksne bruge alle Marte Meo principperne.

Vi bruger Marte Meo principperne.

Vi laver Kuno Beller undersøgelse på hvert barn

Vi laver TRAS undersøgelse

Logbog.

Vi evaluerer 2 gange årligt og forinden opfølgningsmøder hver 3. Måned.

Den tryghed, samhørighed og opmærksomhed der grundlægges og understøttes i barnets første levetid, er værdifulde elementer for barnets tilegnelse af sproget. Det spæde barn begynder langsomt at sammenknytte de ord, det hører, med den virkelighed, det omgives af.

Det er vigtigt at tale med barnet om hvad det ser, hører, smager lugter og føler for at hjælpe med at sammenknytte ord med oplevelser, begreber og virkelighed. Den voksne må lytte og forstå hvad barnet udtrykker. Gennem meningsfulde samtaler med voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter samt sociale aktivitet og gruppelege med kammerater indgår børnene løbende i sproglige processer. Herigennem udvikler de sproglige færdigheder og kommunikationskompetence.

Det er væsentlig at være opmærksom på alle de samværsformer, der lægger op til kontakt, sammenspil og begyndende sprog. Personalet skal give barnet plads og rum til at udvikle evnen til at beherske den sproglige kompetence. Sproglig kommunikation er en uhyre væsentlig del af al menneskelig kontakt og for forståelsen af sig selv og sin omverden.

Vi har i hele institutionen arbejdet efter Marte Meo principperne, der netop bygger på relationer og opmærksomhed.

At vi udvikler barnets sprog gennem alle hverdagens aktiviteter

Gennem alle hverdagens aktiviteter.

At eksperimentere med forskellige udtryksformer , pjattesnak, rim og remser.

Kommunikation:

At det enkelte barn får støtte til at udvikle både ekspressiv og impressiv sprog.

At barnet får støtte til at sætte ord og begreber på det, der foregår i hverdagen.

At barnet hjælpes til at bruge sproget på mange forskellige måder.

At barnet først pludrer og senere tilegner sig sproget og forstår beskeder.

At barnet sætter ord på handlinger

At barnet har en varierende pludren og senere kan deltage med rrrim og remser.

At den voksne sætter ord på både barnets og de voksnes handlinger, så barnet føler sig forstået.

At barnet er omgivet af nærværende voksne, der igennem billedbøger og små korte historier taler med barnet om indhold og billeder, og som lader barnet bruge helt enkelt sprog til at genfortælle.

At de voksne følger Marte Meo principperne. Den voksne skal sammen med barnet synge, lave musik, rim, remser og synge sange med motorisk indhold.

Vi vil lave Tras undersøgelse og føre logbog

Løbende evaluering

2x årligt

 Krop og bevægelse:

Det kropslige er en forudsætning for bevægelsesmæssigeeksperimenter. Barnet lærer at mestre verden ved at bevæge kroppen og arbejde med hænderne. Barnet har brug for aktiviteter, der tager udgangspunkt i kroppen. Der skabes mulighed for, at barnet får en oplevelse af tilfredshed, styrke og selvværd.

For at udvikle kompetence for det kropslige, skal personalet have blik for, hvornår barnet har brug for støtte og hjælp.

At barnet lever under betingelser ,der styrker deres dets fysiske sundhed. Herunder forhold som ernæring hygiejne og aktiv livsstil.

Får erfaring med

Når det spæde barn får kontrol over sine bevægelser, begynder det at erfare det logiske. Barnet ser og mærker, at ting bevæger sig når man skubber til dem og ting falder, når man giver slip på dem. Senere vil barnet erfare, at ting eksisterer, selv om ikke kan se dem. Barnet begynder at bruge redskaber, som hjælp til at nå ting. F. eks. Hente en stol, hvis der er noget man ikke kan nå. I begyndelsen af det første leveår vil barnet danne sig et indtryk af forskellige naturlove. I naturen vil barnet i de første leveår erfare at temperaturen skifter, naturen forandrer sig, der kan falde sne, det kan regne o.s.v.

Det er betydningsfuldt, at barnet får tid og rum til at iagttage og eksperimentere på egen hånd. Personalet er opmærksom på barnet og nærværende med støtte, hvis barnet har brug for en hjælpende hånd. Ligeledes er det vigtigt at personalet sætter ord på de oplevelser barnet får f.eks. Mængder, former og begreber som "over/under".

At børnene oplever glæde ved at være i naturen og udvikler respekt for natur og miljø.

At barnet får erfaring med årsag, virkning og sammenhænge.

Førstehåndsoplevelser.

At barnet får forskellige oplevelser i naturen og opnår glæde derved.

At barnet får skærpet sine sanser og får mulighed for at forstå sammenhænge i naturen.

At barnet får ret til eksperimentere med grundlæggende begreber, som modsætninger: stor/lille, over/under.

At barnet kender til at vejret skifter, og vi har lys og mørke, varme og kulde, og lærer respekt for hvordan vi bruger naturen

At barnet kender de forskellige årstider.

At barnet har kendskab til de forskellige dyr, og hvor de lever.

At barnet kan forstå, at ting ligger enten over/under ved siden af o.s.v.

At barnet går ture i forskelligartet natur.

At pædagogen sætter ord og skaber bevidsthed for barnet om naturens indhold.

At pædagogen udviser glæde er er rollemodel for naturens mange udfoldelsesmuligheder.

At barnet ved hjælp af den voksne tilegner sig viden om størrelsesforhold, antal, retninger.

Logbog og fotografier

Løbende på personalemøder.

Kultur er det ubevidste blik mennesker møder verden med. Det er barnets rødder, traditioner og opfattelse.

Vi skal i institutionen have respekt for andre kulturer og vise børnene denne respekt. Samtidig skal børnene også lære dansk kultur og traditioner.

Hvad dækker ordet kultur over? Kulturen har mange ansigter. Sang, musik, litteratur, teater, byggekunst, billedkunst og traditioner m.m.

Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv og andre. En opfattelse, som skal bære livet igennem og værdisætte et menneskes personlige, sociale identitet.

Vi vil give børnene mulighed for at træne deres visuelle opmærksomhed.

At barnet har lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud herunder teater-

At barnet har mulighed for musik, dans, arkitektur og udstillinger.

At barnet møder voksne, der selv er aktive kulturbrugere og som ved, at udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidig inspiration.

Udtryksformer og traditioner.

At det enkelte barn for mulighed for at opleve forskellige kulturelle traditioner

At det enkelte barn får ret til at udvikle et nuanceret billedsprog og udtrykssprog.

At barnet kan udtrykke sig på forskellige måder. Sang, dans, maling,

At barnet kan kende vigtige bygninger f. eks. Kirken, rådhuset o.s.v.

At barnet kender danske traditioner og højtider.

Kompetente voksne, der støtter barnet i at udtrykke sig i billedsprog.

At barnet er sammen med voksne, der skærper barnets opmærksomhed overfor de kulturelle bygninger, der er i nærmiljøet.

At barnet oplever voksne, der sørger for, at børnene fantasi udbygges, og at udklædningstøj og andre virkemidler til at understøtte børnene forestillingsevne og rolleleg.

At børnene har kreative materialer til rådighed.

Børnenes tegninger udstilles

Fotografier

Barnets bog.

Evaluering Løbende på personalemøder.

2x årligt gennemgåes børnenes udvikling.

At barnet kan udføre små opgaver.

Kunne forstå at det skal dele med andre børn

Kunne sige fra, når der er noget man ikke kan lide og ikke vil

Kunne begynde at tage tøj på og af.

Kunne etablere venskaber.

Være i gang med at træne , at gå uden ble i vågen tilstand.

Kunne vaske og tørre hænder.

Indgå i dialog med andre børn og voksne.

Kunne give og modtage.

Kunne modtage enkelte korte beskeder og udføre handling.

Kunne lytte til historie.

Gå uden at skulle holde en voksen i hånden

Kunne gå længere ture.

Kunne gå op og ned ad trapper.

Kunne løbe, hoppe, klatre og balancere.

Kompetencen for barnets personlige udvikling er evnen til at kende egne tilstande og følelser, og være opmærksom på andre menneskers adfærd, følelser temperamenter. Disse kompetencer er gode sociale spilleregler, der er værdifulde i barnets daglige omgang med andre børn og voksne.

Barnet lærer bestemte handlemåder i forskellige sammenhæng. Det er afgørende at barnet har en følelse af at være værdsat, hvilket giver barnet en mulighed for at acceptere sig selv med de følelser og handlinger det indeholder. Barnet rustes til at møde omverdenen på en kompetent måde og acceptere medmenneskers ligeværdighed.

At barnet er med i sociale sammenhænge med andre børn og voksne, som gør verden underlig, sjov og spændende.

At barnet bliver set og får støtte til at udvikle et stadigt mere nuanceret kendskab til sig selv og til andre.

At barnet gives mulighed for at opleve sig som en værdifuld deltager i fællesskabet.

Fantasi

Selvforståelse

Medansvar.

At det enkelte barn kan indgå i relationer og har empati og kan sætte ord på egne handlinger.

At det enkelte barn kan stille spørgsmål ved ting, det ikke forstår og kan indgå i en samtale med andre børn og voksne.

At barnet kommer til orde og anerkendes for dets væren.

At barnet indgår i leg med jævnaldrene.

Barnet kan tilføje legen nye elementer.

At barnet kan udvise respekt for forskelligheder og udvise tolerance

At barnet kan sige fra overfor andre børn.

At barnet mødes af nærværende voksne, der sætter ord på barnets følelser og udviser empati for barnet.

At barnet hver morgen bliver mødt et goddag og barnets navn.

At den voksne anerkender barnets følelsesmæssige stemning.

At den voksne synliggør og respekterer barnets familiebaggrund

A t barnet får et medansvar ud fra dets alder og får tilsvarende udfordringer.

Skrive ændringer i en logbog, en side til hvert barn.

Barnets egne udsagn skrives i logbogen, hvor hvert barn har en side.

Marte Meo metoden, hvor børn og voksne videooptages.

En gang månedlig på stuemøderne.

Skriftlig dokumentation.

Logbog hvor ændringer dokumenteres.

Sammenfatning en gang årligt.

Gennem en stabil tilknytning til voksne og aktivt samvær med kammerater har barnet mulighed for at udvikle selvhjulpenhed, positive selvfølelse, selvværd. Dette danner grundlag for udvikling af sociale kompetencer, lyst og færdigheder til at indgå i sociale relationer med andre børn, samt danne grundlag for at barnet kan håndtere konfliktsituationer og i det hele taget være bedre rustet til at klare modgang.

Dette har betydning for barnets identitetsdannelse at være medlem af en gruppe, som rummer positive sociale normer. Børns trivsel hænger nøje sammen med, at de føler selvværd, er socialt udadvendte og kan få støtte fra omgivelserne.

At barnet anerkendes og respekteres, som de personer de er, og de oplever at høre til

At barnet oplever tryghed og tillid i deres relation til voksne og andre børn i dagtilbuddet.

At barnet oplever omsorg, respekt og udvikler konstruktive tilknytningsrelationer til andre.

Barnet udvikler selvhjulpenhed, vedrørende påklædning og hygiejne.

Selvværd

Empati.

Selvhjulpenhed

At det enkelte barn ses og opfattes positivt

At det enkelte barn oplever omsorg og empati fra de voksne

At den enkelte voksne tilpasser sig barnets følelsesmæssige udvikling og tilstand.

At barnet kan tage initiativ til at tage tøj på, og selv lærer at klare toiletbesøg og renlighed

At barnet kan indgå i relationer med andre børn

At barnet kontakter voksne og andre børn og tager initiativ

At barnet viser interesse og empati med andre børn

At barnet med støtte kan mestre personlig hygiejne og tage tøj på.

At den voksne ser og forstår barnets følelser og kan mestre den gode samtale med barnet.

At den voksne inddeler børnene i små grupper, så den voksne bruger evnen til at triangulere.

At den voksne tager ansvar for at barnet oplever en god forudsigelig og følelsesmæssigrelation mellem voksen/barn og barn/barn

Marte Meo, hvor fokus er på den voksne som rollemodel

Vi vil nedskrive ændringerne i en logbog, og evaluere på stuemøderne, og sammenfatte en gang årligt.

Barnets bog, med billeder og barnets udsagn

Sproget hos det treårige barn er meget konkret og relateret til de omgivelser, barnet befinder sig i . I løbet af børnehavetiden forøges barnets sproglige kompetence til, at det som seksårig kan bruge sproget mere abstrakt. Børnene bliver bevidste om at sproget kan bruges mere billedligt. At de figurer, som bogstaver, danner symboler, der har meningsfyldte sammenhænge.

At sproget udvikles i takt med, at barnet tager verden mere og mere til sig.

Sproget udvikles i de sammenhæng barnet befinder sig i

Sproget udvikles i meningsfyldte aktiviteter og samtaler med nærværende voksne.

Sproget udvikles i børnehavens vigtigste aktivitet - i legen

Et barn, der er omgivet af voksne, som møder barnet med bekræftelse, indlevelse, åbenhed og forståelse for barnets verden og intention, vil bruge sproget tillidsfuldt og opleve sproget som en berigelse.

At støtte barnet i at udvikle deres nysgerrighed

At udvikle barnets sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.

At støtte barnet i at kommunikere hensigtsmæssigt med mimik og kropssprog og talesprog.

Kommunikation.

At barnet har adgang til og stimuleres i i skriftsproget og den voksne anerkender og udviser nysgerrighed for barnets udtryksmåder.

At det enkelte barn kan sætte ord på handlinger og kan genfortælle hændelser og oplevelser.

At barnet støttes i at bruge mange forskellige udtryksformer.

At barnet kan gå på opdagelse og snakke om de ting, man i fællesskab oplever.

At barnet kan sætte ord på handlinger og kan deltage i mange forskellige former for samtaler.

At barnet som femårig kan skrive deres navn og kan bruge længere og længere sætninger.

At barnet kan mestre sange med bevægelser og der er overensstemmelse mellem sindstilstand og udtryk.

At den voksne gør barnet opmærksom på omverdenen og hændelser.

At den voksne sætter ord på handlinger, og støtter barnets mundtlige og skriftlige sprog.

At den voksne synger, bruger rim og remser, spiller teater og er model for barnets tilegnelse af sproget.

At den voksne har etikken i orden i samtale med barnet, og giver sig tid til at vente på barnets fortælling

At give barnet tid til at fortælle, hvad det er optaget af uden hele tiden at blive afbrudt med spørgsmål.

Opmuntre barnet til at sætte ord på egne følelser

Tras registrering en gang årligt.

Barnets tegning sættes ind i barnets bog med barnets egen forklaring.

Barnet optræder og spiller teater.

Barnets fortælling og udsagn skrives i en logbog.

Resultat af tras synliggøres overfor forældrene til forældresamtalen.

Den kropslig og motoriske udvikling hos barnet er afhængig af en differentieret brug af kroppen og barnets brug af forskellige genstande. Barnet bruger kroppen i sine aktiviteter. Alt efter hvilken aktivitet barnet er i gang med og hvilken alder barnet har, er den fysiske aktivitet vigtigt for barnets udvikling.

Det kræver fantasi hos personalet når institutionen indrettes til bevægelsesmæssige aktiviteter og på en forholdsmæssig lille plads at tilgodese børnenes motoriske udvikling og behov.

At barnet oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer.

At barnet møder mangfoldige bevægelsesudfordringer i dagligdagen, der udnytter de muligheder, der ligger i leg, i naturen og årstiderne.

At barnet lever under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed , herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil.

Fysisk sundhed

At det enkelte barn oplever glæde ved at bevæge sig og udfordres til udvikling.

At det enkelte barn får mulighed for aktivt får mulighed for at udforske kroppens muligheder og begrænsninger.

At barnet får erfaringer i hvad der er sundt for kroppen.

At barnet viser lyst og glæde og gå på mod i at udfordre sig selv.

At barnet gør sig nogle erfaringer og kan mestre alderssvarende motorisk udfoldelse.

At barnet har en god vækstkurve og vitalitet.

At barnet oplever sig selv som velsoigneret.

At de voksne er fysisk aktive og etablerer fysisk udfordrene rammer.

At bruge de muligheder i naturen, der giver plads anderledes kropslige aktiviteter.

At den voksne at få bevægelsesmønstre automatiseret, så det giver barnet frigør ressourcer til andre formål.

At give barnet mulighed for at det klarer de praktiske ting, såsom toiletbesøg tage tøj af og på.

Lære barnet om sunde kostvaner og rigtig påklædning i forhold til årstiderne.

At give børnene plads til tumlelege, der lærer barnet om regler og signaler andre børn udsender når noget er nok.

Billeddokumentation.

Temaperioder med skriftlig dokumentation

Plancher

1 gang årlig evaluering eller efter behov.

Det er vigtigt at give børn oplevelser, som gør dem nysgerrige og interesserede i natur og undre sig over tingenes sammensætning. Det kan give børnene lyst il at vide mere og lyst til at undersøge hvorfor og hvordan.

Det er her væsentlig at være opmærksom på hvilke oplevelser/udfordringer og opgaver der yderligere kan tilføjes, så barnet får nye færdigheder og nye aspekter med udgangspunkt i den alder barnet har.

At barnet oplever glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for miljø og natur.

At barnet oplever naturen med alle sanser.

At barnet er i naturen på forskellige årstider.

Naturkendskab.

At børnene bruger naturen til leg og udfoldelse og udviser glæde derved.

At børnene kender Danmarks vigtigste træer og dyr.

At børnene kender naturens kredsløb og kan se disse sammenhænge med årstidernes skiften.

At den voksne , som viser glæde , interesse for natur og miljø.

At den voksne skærper barnets iagttagelsesevne og fortæller om de forskellige ting i naturen.

At den voksne bekræfter barnets følelser i forbindelse med at være i naturen.

At den voksne udvikler børnenes evne til at bygge huler, laver plancher og bruger de materialer, der er i naturen sammen med børnene.

Opsætte de materialer på plancher og dokumentere barnets kendskab til nature.

Billeder af barnet i naturen.

Indsætte billeder i barnets bog.

Kultur er det ubevidste blik mennesker møder verden med. Det er barnets rødder, traditioner og opfattelse.

Vi skal i institutionen have respekt for andre kulturer og vise børnene denne respekt. Samtidig skal vi også lære børnene dansk kultur og traditioner.

Hvad dækker ordet kultur over? Kulturen har mange ansigter. Sang, musik, litteratur, teater, byggekunst, billedkunst og traditioner m.m.

Jo, rigere udtryksformer, jo, mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv og andre. En opfattelse, som skal bære hele livet igennem, og værdisætte et menneskets personlige, sociale identitet.

Vi skal give børnene mulighed for at træne deres visuelle opmærksomhed.

At barnet har rum, hvor den kulturelle inspiration kan udfoldes både når det handler om pladskrævende eller støjende lege og mere rolige sysler.

Barnet skal møde voksne, der aktivt formidler kultur.

Børn skal have adgang til materialer, redskaber og og moderne medier, herunder IT.

Danske sange og børnelitteratur.

Kreativitet.

Traditioner.

At barnet har mulighed for at tilpasse sin kreative aktivitet efter lyst og behov.

At barnet lærer danske børnesange og får læst dansk børnelitteratur.

At barnet kende til danske traditioner.

At barnet kender vigtige kulturelle bygninger i nærmiljøet.

At barnet tilpasser sig aktiviteter, der er tilpasset tid og rum

At barnet kan et udsnit af danske børnesange og eventyr.

At barnet kender årsagen til vores danske traditioner.

At barnet kan kende forskellige vigtige historiske og kulturelle bygninger i Hobro.

At den voksne tilbyder forskellige aktiviteter og støtter børnene i at udtrykke sig musisk, kreativt og hjælper barnet med at omsætte ideer og tanker.

At den voksne synger, danser og læser eventyr og andre børnebøger, og støtter barnet i formidlingen af det læste.

At den voksne fortæller og viser børnen danske traditioner.

At den voksne formidler kendskab til vigtige kulturelle bygninger og steder for børnene.

Billeder og tegninger opsættes og børnene fortæller om deres tegninger.

Personalemøder

1 gang årligt.

At barnet er psykisk robust, ikke bare "pive" ved enhver anstrengelse.

At barnet respekterer følelser og kan diskutere handlinger.

At kende sine egne følelser og genkende dem hos andre.

At være nysgerrig og have lyst til at lære.

At kunne forhandle i en konflikt.

At kunne føle ansvar for egne handlinger og for fællesskabet.

At kunne undvære at have en voksen på hver side i ukendte situationer.

At have styr på sin krop, så mange motoriske færdigheder er automatiseret.

At kunne klæde sig af og på, og kunne klare toiletbesøg alene.

At kunne færdes ved at kende gåregler i trafikken.

At have motoriske færdigheder, der gør barnet selvstændigt.

Det er vigtigt for barnet at

Have godt overblik over sin nære verden og sin familie.

Have en begyndende fornemmelse for årstider, ugedage, tid på dagen og hvornår det har fødselsdag.

Have en fornemmelse for samvær kræver forskellige former for adfærd.

At have lyst til at lære tal og bogstaver og kunne genkende og skrive sit eget navn.

At have positive oplevelser med sproglig stimulering, sange, rim historier m.m.

Enkelte børn har særlige forudsætninger, der kræver særlig opmærksomhed fra medarbejderens side, hvis det skal udvikle sig optimalt. Derfor påhviler det medarbejderen at disse børn får den nødvendige støtte, for at udvikle sig positivt.

Det kan være medfødte handicaps, der gør, at der skal kompenceres, eller der skal tilbydes særlige aktiviteter og rammer for at barnet kan udvikle sig mest muligt.

Nogle børn kan virke forstyrrende og ukoncentrerede på deres omgivelse.

Her er det vigtigt at medarbejderen undersøger, hvorfor børnene agerer som de gør.

Det er vigtigt at disse børn er omgivet af strukturerede voksne, der gør børnene i stand til at vælge en aktivitet eller en god samtale. Det vigtigste er i denne sammenhæng, at den voksne iagttager og hjælper barnet med at koncentrere sig om det det er i gang med og ikke skifte fra det ene til det andet.

Det er vigtigt at børnene ikke føler sig forkerte, men bliver guidet af den voksne for at finde den rigtige udviklende aktivitet og væremåde.

Endvidere er det vigtigt, at den voksne iagttager barnet og inddrager forældrene.